Århus Konsulenterne

  Århus Konsulenterne   Tilbudsportal   Introduktion   Visitation   Konsulentbistand   Kontakt
  Målgruppe   Pædagogik   Metode   Værdigrundlag   Levemiljø   Forebyggende indsats


Forebyggende indsats

Forebyggende indsats for kriminalitetstruede unge

Ishøj kommune formidler her opskriften på, hvordan den enkelte kommune kan forebygge og forhindre, at socialt udsatte og utilpassede unge risikerer at ende i en spiral af kriminalitet og marginalisering.

Ifølge Ishøj Kommunes familiechef, Charlotte Friis, har kommunen gode erfaringer med den socialfaglige og økonomiske effekt af den "opskrift for indsats", der i de senere år har været udgangspunktet for den forebyggende og kriminalpræventive indsats over for kommunens udsatte og kriminalitetstruede unge.

Korte anbringelser af kriminelle unge

Familiechef Charlotte Friis:

Ishøj Kommune handler hurtigt og konsekvent, hvis unge er inde i en uhensigtsmæssig udvikling, og anvender ofte socialpædagogiske opholdssteder til akut anbringelse af utilpassede og kriminelle unge.

Ishøj Kommune fjerner de unge fra familien og miljøet, og anbringer dem på et socialpædagogisk opholdssted, hvor der foretages en psykologisk undersøgelse af deres vanskeligheder, så kommunen medarbejdere kan være forberedte og klar med det fornødne efterværn efter en anbringelse.

Ishøj Kommune har erfaret, at drengene ofte tillæger sig en konfronterende og udadreagerende adfærd, når de fjernes fra familien og miljøet. Ifølge Charlotte Friis, er det vigtigt, at "vrede og frustration" over tid ændres til forståelse og erkendelse, så de unge lærer, at voksne gerne vil og kan hjælpe dem.

Akut anbringelse af utilpassede unge

Ishøj Kommunes hurtige reaktioner og indsats, herunder konsekvent og akut anbringelse af utilpassede unge på et kvalificeret socialpædagogisk opholdssted, har haft positive sociale konsekvenser for de unge. De passer i stort omfang deres skole, fritidsjob og kærester, og holder sig nu helt ude af kriminalitet.

Ishøj Kommune har også mærket en positiv økonomisk konsekvens af indsatsen, idet udgifterne til anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder for børn og unge i 2009 faldt med ca. 5 millioner kr.

Kommentar v. faglig leder Jess Bødiker

Det er funderet i socialfaglig uddannelse og 20 års indsats for socialt utilpassede og kriminelle unge, at Århus Konsulenternes faglige leder, Jess Bødiker, kan nikke genkendende til erfaringerne fra Ishøj Kommune, at konsekvent og akut anbringelse på et socialpædagogisk opholdssted, ofte vil have en markant positiv effekt på socialt belastede og utilpassede unges motivation for dialog og samarbejde.

Århus Konsulenternes blogFaglig leder Jess Bødiker ♦ Døgnkontakt for visitation tlf. 22 49 49 57