Århus Konsulenterne

  Århus Konsulenterne   Tilbudsportal   Introduktion   Visitation   Konsulentbistand   Kontakt
  Målgruppe   Pædagogik   Metode   Værdigrundlag   Levemiljø   Forebyggende indsats


Socialpædagogisk indsats

Konsekvenspædagogik - med mening

Århus Konsulenterne tager socialfagligt udgangspunkt i  konsekvenspædagogikken, som tager sit afsæt i eksistentialismens ideer om individets ansvar for egne handlinger og konsekvenserne heraf. Konsekvenspædagogikken giver hvert enkelt individ ansvaret for egne handlinger, og den fulde frihed til at vælge, at ændre handlingerne. Konsekvens er ikke straf eller sanktion, men logiske følgevirkninger af individets handlinger.

Århus Konsulenterne vil tydeligøre for de unge hvilke konsekvenser, også de vidtgående konsekvenser, de unges valg af handlinger har, og medarbejderne vil tage udgangspunkt i de unges adfærd og sikre, at ansvaret for en given handling forbliver de unges ansvar. 

Århus Konsulenterne vil give socialt utilpassede og kriminalitetstruede unge et grundlag for læring og erfarings- dannnelse, så de unge over tid kan tilegne sig en nuanceret forståelse for sammenhængen mellem handling og konsekvens, som kan fordre en bredere samfundsforståelse, og tydeliggøre normer, regler og værdier i almindelig dansk hverdag. 

Århus Konsulenterne vil i konfliktsituationer tilbyde de unge muligheden for, at undgå negative konsekvenser ved at ændre adfærd. Medarbejderne vil præsentere de unge for mindst to valgmuligheder i en given konfliktsituation. De unge vil gøre sig den erfaring, at uagtet hvilke handlinger de vælger at foretage, vil der altid være en mulighed for at handle anderledes. Handlinger sker ikke bare. De vil altid være forbundet med et valg - en konsekvens.

Århus Konsulenterne motiverer socialt utilpassede unge til at foretage varige ændringer i eget liv, ved at tilrettelægge pædagogikken således, at de unge erfarer den positive effekt af gennemtænkte beslutninger og hensigtsmæssige valg, at nye muligheder opstår. Konsekvenspædagogikken er ligeledes et styreredskab til at sikre, at unge ikke opnår personlige gevinster på baggrund af usund adfærd.

Århus Konsulenterne modtager socialt udsatte unge med særlige behov, herunder unge med diagnosen ADHD, Borderline, Aspergers syndrom og Tourettes syndrom i social- specialpædagogiske tilbud, hvor det faglige udgangspunkt for indsatsen er kendetegnet ved forberedelse, forudsigelighed, planlægning, struktur, pigtogrammer, gentagelse og vedholdende støtte til botræning og social færdighedstræning.

Positiv adfærsmodifikation

Århus  Konsulenterne arbejder med positiv adfærdsmodifikation for at hjælpe og støtte socialt udsatte og utilpassede unge til øget selvværd og en positiv identitetsdannelse. Århus Konsulenterne tager udgangspunkt i hensigtsmæssige adfærdsformer hos de unge, og gennem positiv forstærkning af denne adfærd, motiveres og støttes de unge til at indlære og tilegne sig nye sociale sociale kompetancer.

Hver gang den enkelte unge, på baggrund af nye sociale kompetencer, får udvidet sit adfærdsrepertoire, har den unge øget mulighederne for positiv udvikling. Den positive forstærkning af hensigtsmæssig adfærd vil være ensrettet, systematisk og tydelig for den unge. Den unge vil gøre sig erfaringer med, at bestemte adfærdsformer udløser bestemte konsekvenser - der giver mening.

Relationspædagogik

Børn og unge bør gennem opvæksten have oplevet en tæt og kontinuerlig kontakt til mindst en ansvarlig og troværdig voksen. En relation, som kan udgøre et fundamentet af stabilitet og tryghed for børn og unge, for udvikling af selvværd, selvtillid, ansvarlighed, sociale kompetancer og selvstændighed.

Århus Konsulenterne tilbyder akut anbringelse af utilpassede unge, døgnanbringelse i botilbud med få pladser,
efterværn for tidligere anbragte unge, botræning for udsatte unge, rådgivning og supervision til boligsocialt arbejde og konsulentbistand til private socialpædagogiske opholdssteder på Tilbudsportalen.

Århus Konsulenternes blogFaglig leder Jess Bødiker ♦ Døgnkontakt for visitation tlf. 22 49 49 57